Evalueringsplan

Vi vil her beskrive, hvilke evalueringsmetoder der anvendes hen over skoleåret. Disse tager udgangspunkt i Friskoleloven.

Denne siger:

§1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte.

Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§1 c. Skolen offentliggør sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på Internettet.

Årlig evaluering af skolens samlede undervisning og opfølgningsplan med henblik på offentliggørelse på hjemmesiden:

På Klim Friskole arbejder vi med et treårigt rul af evalueringen af skolens samlede undervisning, således at vi år 1 evaluerer den humanistiske fagblok, år 2 den praktisk/musiske fagblok og år 3 den naturvidenskabelige fagblok. Resultatet af evalueringen sammenfattes og offentliggøres på hjemmesiden.

Skoleåret 2021-22

Skoleåret 2022-23

Den løbende evaluering:

Den løbende evaluering af undervisningen og undervisningsformen (§1b stk.2) er ikke koordineret og dermed lærerens helt personlige valg. Dog har vi en klar forventning om, at større, skriftlige elevarbejder – som dansk, engelsk og tysk skriftlig fremstilling, fysikrapporter, matematikafleveringer, månedsopgaver og lignende – gives en uddybende evt. skriftlig kommentar fra læreren, samt at længerevarende forløb evalueres mundtligt. I de yngste klasser er det ofte hensigtsmæssigt at vælge den mundtlige form frem for den skriftlige.

Skolens leder og lærere drøfter på lærermøde klasser og elever om faglige og sociale forhold. Ved enhver beslutning om særlige tiltag overfor enkeltelever eller klasser, underrettes de pågældende forældre i forbindelse med at nye tiltag iværksættes. I forlængelse af ovenstående, drøfter skolens leder og lærere emner og opgaver i skolens aktuelle undervisning. Aktuelle temaer fra skolens dagligdag drøftes løbende. For eksempel i forbindelse med forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.

Der benyttes relevante prøver/test i fagene for at vurdere elevernes standpunkt og/eller udbytte af undervisningen når læreren finder det nødvendigt.

Afgangsprøver:

Vi er en friskole, og derfor har vi valgt prøverne og karaktererne fra. Det betyder, at vi evaluerer vores børns viden og fremgang rent fagligt efter følgende evalueringsplan:

– Test indgår ikke som en sædvanlig del af undervisningen i skolens fag, men inddrages om nødvendigt, alt efter den enkelte faglærers beslutning om nødvendigheden af samme.

– Diagnostiske prøver anvendes de steder det giver mening for os i dansk og matematik.

– Skolen afholder terminsprøver i udskolingen med FP9 materiale.

– Faglærere evaluerer børnenes faglige udbytte med feedback efter diverse emner er afsluttet. Denne feedback kan bestå af multiple choice spørgsmål, mundtlig fremlæggelse af gruppearbejder, små foredrag eller anden form for mundtlig fremlæggelse. Også skriftlig feedback kan inddrages.

Støtteindstillinger:

Der er mulighed for at søge støtte til en elev, hvis PPR vurderer, at den pågældende elev har et støttebehov, der svarer til mere end ni timer (12 lektioner) De elever, der søges støtte til, beskrives af klasselæreren i samråd med elevens forældre, faglærere og støttelærere. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at forældre altid tages med på råd om støtte før udformning af indstillingen.

Regelmæssig underretning til elever og forældre:

Der gennemføres elevsamtaler årligt forud for planlagte skole-hjemsamtaler.

Der afholdes et til to årlige forældremøder, hvor forældrene dels underrettes om skolens syn på deres børns udbytte af undervisningen og skolegangen, dels sammen med de andre forældre drøfter, kommenterer og vurderer klassens / gruppens arbejde og samvær som helhed. På disse møder etablerer og vurderer skolen og elevernes forældre det løbende samarbejde i klassen som helhed. Der kan vurderes på tidligere tiltag, der kan være drøftelser om den aktuelle situation og der aftales fremadrettede fokusområder. Udover disse fastsatte møder har forældre og lærere adgang til efter behov og ønske at mødes.

Telefon og personlige samtaler bruges i vidt omfang til løbende kommunikation af faglige og sociale planer og vurderinger.

To gange om året afholdes skole-hjem samtaler, i hvilke både forældre og barn deltager. Her underrettes om barnets udbytte af undervisningen, det sociale samvær med de øvrige børn, opførsel og planer for den videre undervisning af den enkelte.

Opstår der i årets løb uklarhed mellem skole og hjem om undervisningen eller andre forhold i skolens dagligdag, søges dette løst ved en samtale mellem hjemmet og klassens lærer/lærere. Kan man ikke her komme videre, inddrages skolens leder i en fortsat drøftelse. Forældre kan i sidste instans henvende sig til skolens bestyrelse, hvis de ikke føler sig hørt. Dette er et usædvanligt skridt, og bør kun anvendes efter nøje omtanke, da det er skolens leder, der har det pædagogiske ansvar.