Genåbning 2

Kære elever, forældre og personale.
Jeg havde håbet på mere, men det er ikke mig, der bestemmer i Danmark. Fra på mandag må eleverne i 9. kl. vende tilbage i skole, det bliver fedt, og jeg glæder mig til at byde velkommen tilbage til de elever vi har, som går i 9. kl. Vores 9. kl. kommer således til at gå i skole i de ulige uger, da de kun må møde i skole 50% af tiden.
Vi kører videre efter det skema, der var før vinterferien, og vi kører videre med samme busplan som før vinterferien. Dvs. bussen kører fortsat hjem kl. 13.15 hver dag.
Jammerbugt kommune har først testkapaciteten til elever klar fra på torsdag, så jeg har bedt forældrene til 9. kl.-eleverne selv sørge for en enkelt test. Derefter bliver der test på Klim Friskole mandag og torsdag. Det er kun elever over 12 år, der har mulighed for test på skolen, og det kræver samtykke. Hvordan den samtykke skal være, finder jeg ud af senere og skal nok give jer besked.
Forøvrigt er vi kommet til et sted mellem Murzuq i Libyen og Abéché i Chad, så vi kan godt bruge mange flere kilometer.
Jeg håber, I nyder de sidste dage i ferien.
Venlig hilsen Charlotte

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *