Godt nytår og en aflysning!

*Kære alle forældre*
Godt nytår. Vi må sande at vejrguderne vil sætte sit præg på starten af 2024.
Der er skolestart i morgen, torsdag d. 4. januar. Politiet fraråder nu unødvendig udkørsel, og NT har indstillet buskørsel incl. lokalruterne i vores område. Vi ved endnu ikke hvornår det bliver åbnet igen.
*For en sikkerheds skyld lader vi bussen holde stille i morgen tidligt!*
Walter kører ruten på mange små og smalle veje og vi kender ikke situationen til den tid. Derfor vil vi bede jer forældre om at vurdere om I kører børnene i skole, eller lader dem blive hjemme. Vi vil gerne have besked i morgen tidligt, hvis de bliver hjemme!
Der er morgenpasning i Sfo fra kl. 6.00 hvis der er behov. Vi laver derefter normal skoledag inkl. idræt for de ældste klasser. Vi håber så vejret er med os, så Walter kan køre eftermiddagsturen. Ellers er Sfo / skole åben, til I har mulighed for at hente.
Kong Vinter er lidt bøvlet, men ved fælles hjælp løser vi det!
Mvh Per Svaneborg
Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *